Alfa-kursus

I mit forsøg på at finde ud af, hvad der foregår i kristenheden, vælger jeg at deltage i et alfa-kursus. Både folkekirker og frikirker tilbyder den slags. Jeg vælger et, nogle frikirke-kristne arrangerer.

Dette sker

Det er hyggeligt at komme til alfa-kursus. Vi mødes midt på dagen og starten med en frokost. Der et oplæg, ofte er oplægget ganske godt. Efter oplægget sætter vi os grupper og diskuterer dagens emne. Desværre er der kun sat kort tid af til disse diskussioner, så disse ofte må afbrydes grundet, da vi skal til gudstjeneste lige efter. Ærgerligt med denne lemfældige omgang med disse alvorlige emner. (De vil dog ikke igen ligge kurset så tæt på gudstjenesten.)

Der er en alfa-bog, den går vi frem efter og så alligevel ikke. Alfa-lederne har valgt at gøre det på en lidt anden måde, det gør det svært at forberede sig. Ligeledes har jeg mange spørgsmål, som jeg ikke kan finde ud af, hvornår jeg skal stille, for det ser jo ud til at emnet berøres senere i forløbet.

Et enkelt spørgsmål stiller jeg dog: ”I hvilket omfang er man som kristen forpligtiget til at lyve?” Præsten definerer for mig tre forskellige sandhedsbegreber, længere når vi ikke med det spørgsmål.

Hen over kursusforløbet falder mange fra, men trods elendigheden holder jeg ud.

Hvad var det så?

Jeg forstår kurset som et allerførste lille-bitte trin ud i at forstå, hvad kristendom er. Og hvilket forvirrende trin! For efter dette spæde trin, står det ganske uklart, hvad det næste trin må være. De anbefaler, at man skal gå lidt længere, og så ser de ud, som om de håber, at man vil danne en cellegruppe.

Hvad fik jeg?

Jeg fik da hygget mig med nogle mennesker, et kvart svar, frokost og så mere af forvirringen i kristenheden.

Tom Hedriksen anno 2004