Bedraget og tilstødende etiske overvejelser

Der må også nævnes, at mine holdninger er ændret undervejs, mest af det fakta. At løgnen, når den udføres godt, fungerer fint.

At udføre bedraget må tjene et højere formål, i det mindste blot fornøjelsen ved at udføre bedraget.

I starten

Løgnen tillades. Dog skal den helst begrænses, men det er mest af praktiske grunde. Jeg vil således lyve og så vidt muligt helst på forhånd planlægge løgnen, så den får bedst mulighed for at leve. Fortielser er helt nødvendige, og således tillades helt centrale fortielser om det essentielle. For at få det hele til at se smukt og delvist troværdigt ud udspyer jeg en sky af halve sandheder. - Og bruger således sandheder til at skjule løgnene og de store sorte huller, som fortielserne producerer.

For at det hele ikke skal gå for vidt indsætter jeg på forhånd begrænsninger... Men det primære mål er jo at få bedraget til at fungere.

Lidt senere

Efter få uger opstår der et spørgsmål om personlige, fortrolige oplysninger som jeg får, her vælger jeg i første omgang i nogen omfang at beskytte den enkelte. - Dette kan naturligvis ikke ske på bekostning af primære mål.

Efter ca. 6 ugers bedrag, er det ved at blive en vane og jeg gør mig nogle flere tanker om emnet.

Jeg oplever et etisk skred, som om grænsen for, hvad jeg er villig til at gøre til stadighed skubbes et godt stykke foran mig. Således får jeg en fornemmelse af at denne grænse aldrig vil eller aldrig vil kunne overskrides. Fx overvejer jeg om ikke ... som middel til bedrag alligevel vil kunne accepteres.

For stadig at bevare en vis etik og moral har jeg udvalgt enkelte mennesker og enkelte mindre grupper af mennesker, hvor jeg stadigt forsøger at handle i sandhed. For bedrag er mere end det talte ord. Der er ligeledes betoningen af ordene og ikke mindst kropssproget.

Noget senere

Jeg har så svært ved at være trofast mod bedraget. Det er frustrationen der vil ud. Den er som hænder under huden på mit ansigt, der krampagtigt forsøger på at nå ud.

Faktisk føler jeg smerte ved i den grad at undertvinge min samvittighed ud i bedraget. Det er meget forkert at ..., når man har simuleret og hyklet sig dertil. Netop dette ”forkert” smerter i mit bryst. Og jeg føler en stærk trang til straks at kontakte ..., for først at afsløre mig og dernæst lytte ...

Jeg må en tid endnu bevare trofastheden mod bedraget. Det her, det trækker tænder ud.

Bedrag som værktøj

I mit bedrag har jeg først taget fat i Machiavelli og siden hvad jeg har kunnet finde.

Det som synes at virke er en god kombination beskrevet i ... Jeg må siges at bedrage, men gemmer mig i et røgslør af (halve) sandheder. Den lodrette løgn bruger jeg kun sparsomt, denne kunne jo opdages, derfor må den begrænses i antal og omfang.

Fortielserne er meget vigtige, man må passe på omhyggeligt at have forberedt, hvad der skal forties, for ellers kunne man jo komme til at hænge på det senere. Jeg har oplevet en situation, hvor jeg pludseligt ikke kunne huske om jeg havde givet en bestemt information, en information som jeg ikke fra starten havde været opmærksom på kunne være vigtig at fortie.

En god hjælp til fortielsen er at holde munden lukket så meget som muligt og om så meget som muligt, mens man i stedet blot lytter. - Dette kan være en svær disciplin, men den er yderst nyttig. Mange holder af at fortælle også jeg, men holder man igen på ens Ego og informationerne og blot stiller gode spørgsmål får man ofte leveret gode oplysninger i en fart.

Tom Hedriksen 2004