Homoseksualitet

Gentagne gange i diskussionen om homoseksualitet involveres bibelen. Men hvad står der skrevet i denne antikke bog? Hvad siger bibelen om homoseksualitet? Nogle i kristenheden synes at acceptere homoseksualitet, mens andre fordømmer den. Lige nu diskuterer en homoseksuel sognepræst i radioen Hun mener at fortolkning af bibelen kan føre til hvadsomhelst. Med denne mening afvises den antikke bog.

Jeg har læst i bibelen og læst, hvad nogle skriver om homoseksualitet på internettet. Det lader til, at homoseksuelle har fået en særstatus, en særlig beskyttelse af staten. Ligesom man har forbudt racisme, har man forbudt at udtale sig nedladende om homoseksuelle. Sådan er det gået i Sverige, hvor langt man er nået herhjemme, må jeg lige finde ud af.

Jeg vil nu tie for en stund og lade bibelen tale...

Guds vrede over menneskers uretfærdighed

For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det. (Rom 1.18-31)



Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd. (1 Kor 6.9-11)


Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet. (1 Tim 1.8-11)


Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!

Herren Jesu nåde være med jer alle! (de sidste ti linier i min bibel)

Staten kan nu kaste den antikke bog på bålet. Måske skulle den kaste Dronningen og hele bibelselskabet med.

Hvem kan jeg stole på? Staten? De homoseksuelle? Eller bibelen?
Hvis nu, jeg ikke ønsker at blive bollet i røven, hvad skal jeg da gøre?

Skønt I ved det alt sammen, vil jeg alligevel minde jer om, hvorledes Herren først frelste sit folk ud af Egypten, men senere udryddede dem, der havde vist sig vantro; og jeg vil minde om, at de engle, som ikke tog vare på deres høje hverv, men forlod deres rette bolig, holder han bundet i mørket med evige lænker indtil dommen på den store dag; og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild. (Judas 1.5-7)

I disse sidste tider

Hvor andre ser en fantastisk udvikling af samfundet, stor materialistisk fremgang mulighed for at behandle flere sygdomme. Der ser jeg udbredt degenerering, i dag er det ikke pest, men stress der hærger landet, man taler om fedme og sukkersyge epidemi.

Et eksempel på den åndelige degenerering af den udbredte accept af homoseksualitet, vi er helt derude, hvor præster opgiver den rene tro, hvis de da nogen sinde har haft den, og siger til den homoseksuelle: Jamen, det er da også kærlighed.

Tom Hedriksen anno 2004, sidst ændret 31. juli 2004