Hvad er vi?

Hvad er vi? Hvad er et menneske? Jeg vil her reflektere over nogle af bibelens skrifter.

Er vi ”uangribelige og uden svig”, ”Guds lydefri børn” eller ”en forkvaklet og forvildet slægt”.

Er vi fattige i ånden, sørgende, sagtmodige, hungrer og tørster vi efter retfærdigheden. Er vi barmhjertige, rene af hjertet og stifter vi fred. Forfølges vi på grund af dette? Elsker vi vores fjender og beder vi for dem, der forfølger os? Og når eller hvis vi bøder, lader vi da bare munden løbe? Er vi fuldkomne som Gud? Forlader vi vore skyldnere, tilgiver vi mennesker? Er vores øjne klare?

Søger vi først Guds rige, eller har noget andet taget førstepladsen i vores liv? Er vi dømmende? Hykler vi? Hvilke frugter bærer vore liv? Råber vi blot Herre! Herre!, eller gør vi også Hans vilje? Sker det os, som vi tror?

Nu må jeg stoppe. For mit spørgsmål finder ikke svar, men blot endnu flere spørgsmål. Jesus siger: ”I er jordens salt”, ”I er verdens lys”. Hvad mener han med det? Jeg kan ikke se, om jeg er salt. Dette bliver mig sværere og sværere. Det bliver mig en tungere og tungere byrde. Jeg frustreres og får lyst til at stikke af og gemme mig. Så siger han:

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let. (Matt 11.28-29)

Jeg har længe forsøgt at lære, men hvile og en let byrde, det har jeg ikke fundet. Snarere stikker verset til mig, måske for at være mig en konstant påmindelse om mig egen forkvaklethed.

Jeg ved jo ikke noget! Hvad er vi?

Tom Hedriksen anno 2004