Sex

Denne artikel tuner ind på et selv i dag for rigtigt mange ganske tabueret emne. Jeg er af den overbevisning at sex eller seksualitet kan bruges til mange forskellige formål og at seksualitet er særdeles kraftfuld.

I den ærgerlige ende findes nederdrægtig ydmygelse og undertrykkelse som fx voldtægt. Den kan være i det små, hvor et forvirret menneske voldtager et uskyldigt offer, eller i det store, hvor en Supermagt anvender seksuel vold i håndteringen af sine mange kritikere.

I den anden ende af skalaen kan sex bruges kærligt. Det kan være i ægteskabet eller parforholdet, hvor man forenes i og elsker hinanden med seksualitet. Her kunne man finde inspiration i tantriske kredse.

Imellem disse to yderpunkter ser jeg en kæmpestor og uoverskuelig ”gråzone”.

Sex i det Gamle Testamente

Vi starter med for meget længe siden, det Gamle Testamente:

Svogerpligt, i særlige tilfælde er man forpligtet til ægteskab og sex:

Så sagde Juda til Onan: »Gå ind til din brors kone, og udfør din svogerpligt, så du kan skaffe din bror afkom.« Men Onan vidste, at det afkom ikke ville blive regnet for hans, så hver gang han gik ind til sin brors kone, lod han sin sæd gå til spilde på jorden for ikke at skaffe sin bror afkom. Det, han gjorde, var ondt i Herrens øjne, så Herren lod også ham dø. (1 Mosebog 38.8-10)

Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende.

Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel. Men hvis manden ikke vil gifte sig med sin svigerinde, skal hun gå hen i byporten til de ældste og sige: »Min svoger har nægtet at bevare sin afdøde brors navn i Israel, han vil ikke udføre sin svogerpligt mod mig.« Så skal de ældste i hans by stævne ham og prøve at tale ham til rette. Hvis han står fast og erklærer, at han ikke vil gifte sig med hende, skal hans svigerinde for øjnene af de ældste gå hen til ham, tage sandalen af hans fod, spytte ham i ansigtet og erklære: »Sådan gør man ved den mand, der ikke vil bygge sin brors slægt op.« I Israel skal man kalde hans familie »den barfodedes slægt«. (5 Mosebog 25.5-10)

Regler for voldtægt mv. og en grum voldtægt:

Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte. Men hvis det er ude på marken, manden træffer pigen, der er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, så er det kun ham, der skal dø. Pigen må du ikke gøre noget, hun har ikke gjort sig skyldig til døden. Det svarer til, at en mand overfalder en anden mand og myrder ham. Han traf jo den forlovede pige ude på marken, og hun råbte om hjælp, men ingen kom hende til undsætning.

Når en mand træffer en jomfru, der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, og de bliver grebet, skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende. Han må ikke sende hende bort, så længe han lever. (5 Mosebog 22.23-29)

Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!« Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, sagde han: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.« »Flyt dig!« sagde de og føjede til: »Her kommer han som fremmed og vil bestemme! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!« De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. Da rakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren. (1 Mosebog 19.4-11)

Mens de sad og havde det rart, blev huset omringet af mændene i byen, og det var ondsindede mennesker. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand, der ejede huset: »Kom ud med den mand, der er kommet til dit hus. Vi vil ligge med ham!« Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Så nedrigt må I ikke bære jer ad, nu da denne mand er kommet til mit hus. Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod.« Men mændene ville ikke høre på ham. Så tog manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem. Og de lå med hende og mishandlede hende hele natten, lige til det blev morgen; de slap hende først, da det var ved at blive lyst. Ved daggry kom kvinden og faldt sammen foran døren til mandens hus, hvor hendes herre var, og dér lå hun, lige til det var helt lyst. Om morgenen stod hendes herre op, og da han åbnede døren og gik ud for at drage videre, fandt han sin medhustru liggende foran døren med hænderne på tærskelen. Han sagde til hende: »Rejs dig op, så vi kan komme af sted!« Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æslet og begav sig hjemad.

Da han var kommet hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru og skar hende i tolv stykker, led for led, og sendte stykkerne af hende ud i hele Israel. Og alle, der så det, sagde: »Lige siden israelitterne drog op fra Egypten, er sådan noget aldrig sket; vi har aldrig oplevet noget lignende. Tænk nu over det! Sig, hvad I råder til!« (Dommerbogen 19.22-30)

Man kan jo også nyde og på uhyggelig vis blive forført:

Velsignet være din egen kilde,
glæd dig over din ungdoms hustru,
den elskede hind, den yndefulde gemse;
lad altid hendes elskov mætte dig,
berus dig til stadighed i hendes kærlighed.(Ord 5.18-19)

Jeg har lagt tæpper på min seng, brogede lærredsstoffer fra Egypten; jeg har stænket mit leje med myrra, aloe og kanel.
Kom, lad os beruse os i elskov, til morgenen kommer,
lad os nyde kærligheden!
For min mand er ikke hjemme,
han er taget på en lang rejse;
pengepungen har han taget med sig,
han kommer ikke hjem før fuldmåne.«

Hun forførte ham med sine erfarne ord,
med sine glatte læber bragte hun ham på afveje.
Uden tøven gik han med hende,
som en okse går til slagtning,
som en hjort fanges i snøren,
indtil pilen gennemborer dens lever,
som en fugl flyver i fælden
uden at vide, at det gælder dens liv.
Men hør nu på mig, sønner,
og lyt til min munds ord!
Lad ikke dit hjerte slå ind på hendes veje,
forvild dig ikke ind på hendes stier;
for hun er årsag til manges død,
talrige har hun slået ihjel.
Hendes hus er veje til dødsriget,
de fører ned til dødens kamre. (Ords 7.16-22)

Man kan også finde inspiration i ”Højsangen”, også en bog i det Gamle Testamente.

Sex i det Nye Testamente

Her kommer Jesus jo og laver en masse ting om, og Paulus, den ......... kommer jo også til.

Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.« (Joh 8.1-11)

Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. (1 Kor 6.9-10)


Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme! (1 Kor 6.18-20)

Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.« Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.
Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. (Gal 5.13-26)

Disse to synes umiddelbart at have et forskelligt fokus, idet, de beskæftiger sig med seksuelt relaterede emner. Personligt synes jeg bedst om Jesu: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” - Det er bare så stort sagt, en storhed, jeg slet ikke besidder.

Jeg stødte lige ind i en side, som beskriver nogle af kristenhedens mere fundamentale idéer om sex: http://go.to/samliv/

Tom Hedriksen 17. juni 2004