Smid medlemmet ud – om sekterisk eksklusivitet

Det nok mest alarmerende ved sekten er dens eksklusivitet. Det at man betragter sig som den eneste sande, kristne organisation. Men hvordan bevarer man denne eksklusivitet?

At holde fællesskabet rent for uønskede

Der er naturligvis krav for at indtræde i fællesskabet. Men hvad gør man, hvis et medlem ikke længere ønskes i fællesskabet eller hvornår skal medlemmet udelukkes af fællesskabet?

Nu trækker jeg et tveægget sværd, bibelen:

Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« (Matt 18.15-20)

- Det er en praktisk metode, hvor synderen får et par chancer, før han får kniven. Der, hvor jeg har oplevet denne metode i praksis, synes den imidlertid at have en ubehagelig bivirkningsprofil. Mine erindringer smerter.

Der findes også en mere speciel metode, som anvendes mod syndere, der synder mere direkte mod selve organisationen, eller dennes grundlag. Når man bevæger sig helt ud i brevene finder man dette skriftsted:

Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst. Et kættersk menneske skal du vise bort efter en første og en anden advarsel. Du ved jo, at sådan et menneske er kommet på afveje; det synder, og det har dømt sig selv. (Tit 3.9-11)

- Disse vers fortolker fællesskabet på ganske snedig vis. Kritiske spørgsmål afvises af ledere med argumentet, at man ikke vil indlade sig på ”tåbelige diskussioner”. Hvis nogen stiller menige medlemmer kritiske kan der jo nærmest opstå mytteri, derfor må dette menneske hurtigt vises bort, allerede efter en anden advarsel, bortvises et sådant menneske.

Bror Ren anno 2004