Trosbekendelse

I det jeg læser John 3.16, fokuserer jeg på tro. Nogle taler om trosfrelse. Men denne tro, hvad er den for noget? Lad os betragte trosbekendelserne.

Folkekirkens bekendelser

Den apostolske Trosbekendelse 
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, 
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, 
pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, 
nedfaret til dødsriget, 
på tredje dag opstanden fra de døde, 
opfaret til himmels, 
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, 
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, 
de helliges samfund, syndernes forladelse, 
kødets opstandelse og det evige liv. (kilde: http://www.folkekirken.dk/Tro/Bekend/Default.htm)

Samme sted kan man læse ”Den athanasianske Trosbekendelse”, den indledes, intermedieres og afsluttes således:

Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt... Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden. Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse... Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild. Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.

Hovsa, nu kommer der næsten et lille krav, man skal ”tro den ærligt og fast”, for eller kan man ikke blive frelst. Denne trosbekendelse er således i mod den i folkekirken, visse steder herskende idé om ”næsten alles frelse”, for det er vel de færreste danskere, der tror ”ærligt og fast” eller bare engang i mellem betragter Jesus Kristus som ”Herre”.

Kritik af Den apostolske Trosbekendelse

Umiddelbart virker den apostolske Trosbekendelse som kolde fakta om Jesu liv, men værst af alt ligner den en rammen ved siden af Jesu budskab. Jeg er bange for at denne trosbekendelse tjener som redskab til at bortlede opmærksomheden fra Jesu kærlighedsbudskab.

Hvorfor nævnes der ikke at Jesus døde som offer for vore synder?

Hvorfor nævnes ikke Jesu bud om at: du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke... Du skal elske din næste som dig selv.”

Tør man ikke bekende denne del af Jesu budskab? Tør man ikke sådan rigtigt tro?

Kan det være rigtigt, at trosbekendelsen blot er en præcisering af, hvilken Gud man tror på, en bekendelse der nærmest ser helt bort fra denne Guds budskab til os.

At man så som noget af det seneste har tilføjet i starten: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. ”, gør det ikke meget bedre, det er en negativ definition af troen, fokus burde snarere ligge på at elske. - Måske kunne også bekende, hvem man selv er?

I mine øjne forbliver denne trosbekendelse i bedste tilfælde en krampagtig, kristen handling.

Tom Hedriksen anno 2004