Veråb over Lutheraneren

Arrrgh!

Du stramme, lidettroende lutheraner.

Når du hører om inderlig tro på Kristus dækkes din krop af røde knopper, for den er dit legeme i den grad imod. Nok renser du dig udenpå, men indeni er du fuld af rovlyst og griskhed.

Os andre derimod udstiller du som kættere, du ville nok gerne brænde os på bålet, men din Luther har i den grad lullet dig ind i handlingslammelse. Ja ord kan du sige, ja du kan sige, at du tror. Du kan måske endda, hvis du strammer dig rigtigt an sige, at Jesus er Ordet, men hvilken begrænset forståelse af Ordet du har. Elendige lutheraner, du sier myggen fra og sluger kamelen!

Friskt dømmer dine ord andre troende, og det i en sådan grad at jeg skræmmes, og du burde også skræmmes! For så stramt du dømmer, så stramt skal du også selv dømmes!

Jeg tør ikke være lutheraner!

Tom Hedriksen 17. juni 2004