Adventkirken i Roskilde

Da jeg alligevel er en tur i Roskilde og har lidt ekstra tid, finder jeg det snedigt at smutte her forbi. Kl. 10 er der bibelstudium, og kl. 11 er der gudstjeneste. Jeg ankommer tidligt. Lidt forundret ser jeg en del ankomme i spejderuniform.

Bibelstudium

Indenfor bliver jeg budt velkommen og føler mig også velkommen. Først synger vi nogle sange, de minder på nogen måde om dem i folkekirken, men budskabet synes alligevel anderledes. Det er en midaldrende menighed, de fleste ligger jævnt i aldersgruppen 40-70 år.

Efter sangene går vi nedenunder og sætter os i grupper, ovenpå bliver kun de svagthørende. Jeg får et hæfte, som vi går frem efter. En ordstyrer har sat sig ind i dagens tekst og man diskuterer fredeligt og frit dagens emne.

Nu kan jeg jo ikke lade være med at lægge mærke til sekteriske elementer. Men her synes altså ikke at være noget særligt gruppepres eller en særlig konklusion, man skal nå frem til gennem bibelstudiet. Skønt.

Gudstjeneste

Her synges igen sange. Der prædikes på en speciel måde, men lejligheden er også speciel. Det er nemlig en afslutning for spejderbørnene, dem er her vel en ca. 20 stykker af. Der prædikes med billeder fra naturen, billedet af hjorten: Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. (sl 42.2), der gives også flere billeder fra naturen. Det må være særdeles smukke oplevelser denne mand har haft, at se fantastisk fænomener i Guds natur. Oplevelser han deler med de små spejderbørn. Ved denne lejlighed synes hans budskab at være mere til de voksne end børnene, som da også sidder noget uroligt på de specielt designede stole, børnene ser til stadighed ud til at trives.

Mad

Jeg er jo heldig, der serveres nu velsmagende retter, startende med en lækker vegetarsuppe. Her er jo nok en del vegetarer, Ellen White's ideer om sundhed stråler kraftfuldt ned gennem generationerne.

Med den beskedne løn, man får på Sektariatet, hjælper det med gratis mad!

Fie Transgurring 17 juni 2004