Baptistkirken

- Mine fordomme, min frygt for kedsommelighed har ellers holdt mig langt fra denne kirke, men jeg må indrømme at være blevet overrasket.

Jeg er taget til fællesgudstjeneste i Korskirken, første indtryk: Som en proppet folkekirke. Det er et ældre publikum, de fleste siddepladser er taget.

Gudstjenesten

Denne består af bønner, sange, oplæsning fra skriften og en prædiken. I starten kalder præsten børnene om til sig og fortæller en historie om sin abe for længe siden i afrika.

Præsten giver udtryk for at anvende samme tekstrække som i folkekirken, og prædiker frisk, jeg fristes til at tænke poppet. Han taler mod samfundets hovedløse materialisme. Taler om at lokke folk til kirken med fremgangsteologi, det stiller han spørgsmålstegn ved, han synes mere tiltrukket af evangeliet. ”Måske er han ligefrem kristen”, tænker jeg.

Kirkekaffe m/små boller

Denne menighed står i stor kontrast til fx Lundehus Folkekirke, her er ikke død stilhed, men livlig summen, de gamle her synes at leve. De hilser høfligt på, dog uden at indlede nogen samtale, det må jeg selv ordne.

En samtale med en af de yngste, han er vel på vej mod i 50, afslører at de er flere menigheder, der deler flere præster, den præst jeg netop har hørt, taler til bedst til de ældste medlemmer. Jeg anbefales således en anden præst..

Tom Hedriksen 25. juli 2004