KFUM-spejderne

Mine forældre havde jo allerede indirekte advaret mig, ”vil du virkelig derhen, det er jo religiøst”. Men jeg var jo bare en lille dreng, som godt kunne lige at være ude i naturen. Derfor ville jeg være spejder.

Lederne

Jeg blev kun mobbet lidt, men værst var det, når jeg henvendte mig til lederne for at hjælp. Så var svaret: ”Kan du ikke klare dig selv? Det er ikke vores opgave at hjælpe dig med det.”

Men som skrevet blev jeg kun mobbet lidt, det værste var den måde der religiøse blev praktiseret på.

Det afskyeligt religiøse

Vi blev nærmest tvunget til at lære fadervor udenad, voksne er jo langt stærkere mentalt end drenge.

Hvad der desværre gentog sig på spejderlejr efter spejderlejr, var pligten til at deltage i en andagt. Denne andagt, var mig ganske uforståelig, det eneste jeg forstod var pligten til at deltage, ellers kunne jeg jo ikke få lov til at være spejder.

Religionen forblev mig i årene hos KFUM uforståelig, meningsløs, voldsomt kedelig og ganske virkningsløs. Jeg er lige ved at sige sekt.

At rumme en lille bid af Gud

Jeg elskede at være ude i naturen, den er guddommelig. Jeg elskede at lave bål, fælde træer, finde rundt. Det at se på og indtage naturen, tage den ind i mit indre, det er en oplevelse af Gud.

Tom Hedriksen anno 2004