Til Salg

Grundet ændrede personlige prioriteringer sættes Sektariatet nu til salg, det sælges til højeste, seriøse bud, startende ved 248.000 kr. Auktionen løber resten af måneden eller indtil køber findes. E-mail: Fie.Transgurring@Sektariatet.dk

Historie

Opløbet til Sektariatet startede i 2003, hvor vor smukke Chefredaktør og den skarpe kritiker Tom Hedriksen satte nyt fokus på kristenheden. Flere kom siden til. Oplevelserne rundt i kristenheden har været mangfoldige og team-ånden stærk. Meget er oplevet og beskrevet, kun lidt er censureret.

Trafikken på webstedet vokser kontinuert og lige nu ser der ud til at komme 144000 hits/år. Mange besøgende finder Sektariatet ved søgning på Internettet, via medlemmers indlæg andre steder, mange dumper bare forbi. Mens Sektariatet linker til mange andre religiøse websider, er der få, der linker til Sektariatet. Måske er de bange for os.

Snarlig afsked

Især Chefredaktøren og Tom er meget bevægede i denne afskedens tid. Men alle ser også frem den den fred, der står dem i møde. Freden ved ikke længere at skulle beskæftige sig med denne kristenhed. Freden ved ikke længere at skulle plages af mareridt. Freden ved ikke længere at bevæge sig længere og længere ind i sindssygen.

Vi ser os et lykkeligere og mere tilbagelænet liv i møde. Og takker for den brave kamp.

Fie Transgurring 2. august 2004