Pinsekirken Drejervej København

- Der er tydeligvis lagt op til et show. Kritikken af pinsekirken har medført trusler på livet fra andre karismatiske kredse.

I starten af året er jeg forbi nogle gudstjenester i pinsekirken, Drejervej, København NV. Jeg vil nu først beskrive et stort arrangement og så et mindre for de unge.

Stor gudstjeneste

Jeg ankommer til det stort anlagte ”Kristne Kulturcenter” med mine tømmermænd. Af erfaring ved jeg, at gudstjenester er gode for tømmermænd, aktivitetsniveauet er perfekt til denne åndstilstand.

Det er stort opslået, der må være mindst et par hundrede mennesker fordelt på gulvet og balkonen, dog er her kun et eneste menneske, jeg har set før, hun står ved et keyboard. Scenen er stor, der er band, et cafébord med stole, og der er pynt. På begge sider af scenen oplyses hvide flader af projektører, der kan man læse forskellige informationer og se nærbilleder fra scenen. Der er tydeligvis lagt op til et show.

Der sker flere ting, dog er der ingen nadver. Senere får jeg at vide, at der holdes nadver en gang om måneden. Jeg vil nu beskrive en indsamling og prædiken.

Indsamling

Toastmasteren fortæller om et par gæster på besøg, disse gæster kommer så op på scenen og fortæller om deres projekt, noget med at lave kristent tv for børn i mellemøsten. Det er en spændende og rørende historie. På storskærmene vises der videoklip fra projektet.

Toastmasteren vil nu samle 200.000 kr ind til projektet, han regner ud, at alle tilstedeværende må give 500 kr i gennemsnit for at nå målet. Han siger, at det er for nemt at give 10 eller 20 kr, og noget med, at det må gøre ondt for at gøre godt. Han accepterer, at man sælger hus eller bil, for bedre at kunne bidrage. - Mon publikum er rige på mammon? Tøjet er pænt.

På alle sæderne er der lagt en lille seddel, på hvilken man kan forpligtige sig til at bidrage til dette projekt.

Prædiken

Dagens prædikant er hidkaldt fra Jylland, manden bruger megen humor og nævner, at kan har gaven at helbrede. Han er tydeligt træt og irriteret over at skulle stå her og gøre det, han nu gør.

Han fortæller om sin egen historie. I ti år har han været på farten, så har han i ti år slået rod og bygget menighed, nu er han så igen på farten. I de kommende fem dage, har han aftaler i 5 forskellige byer i landet. ”Det er ganske besværligt at have denne gave, at kunne helbrede, idet den forpligtiger ham til en masse”, siger han.

Der prædikes træt og humoristisk om åndelighed og underlighed. Noget med at det ikke er underligt at være åndelig. Omvendt er det heller ikke åndeligt at være underlig.

Mandens tydeligt påtagende motivation og vedholdende træthed foruroliger mig. Han er vel højst omkring de fyrre og har nu i tyve år været aktiv i denne afdeling af kristenheden. Prædikanten deler scenen med en sanger. I øvrigt laver de to sammen et show, se beskrivelsen af showet til venstre: ”Livet er til grin”.

Er dette alt, hvad denne pinsekirke kan præstere: En mand der efter tyve års aktivitet, værende i sin bedste alder, er blevet træt og irriteret! Hvor vover de at bringe kristendommen i et sådant vanry. Ved at sætte denne mand på scenen, praler de jo med deres skændsel. Fortæl mig, hvis jeg tager fejl. Ellers tak for hele Præstens Gøglespil.

Læs eventuelt: http://www.nyeveje.auc.dk/article.php?id=537

Ungdomsgudstjeneste - XLNT

Det er søndag eftermiddag, jeg er igen på vej til samme kulturcenter, men hov, hvad er det, døren er låst, og cafeen det skal foregå i er tom. Der er nogle få unge mennesker i forhallen. Jeg finder en anden dør at komme ind af. Arrangementet er åbenbart flyttet, men jeg når da frem og bliver taget godt imod af en kvindelig leder. Både denne kvinde og en mand, der senere holder en lille prædiken er noget ældre end de unge mennesker her.

Lovsang

Ved lovsangen er der to unge mænd, der er gode på guitar. Desværre er sangen vag, med det i forhold til lokalets størrelse ringe fremmøde.

Prædiken

Prædiken er vel snarere en tale, manden taler meget om os mennesker og kun en smule om Gud. Jeg er ikke uenig med hans budskab, men undres. Hvorfor er han så træt og træg, er hans gud træt og træg, er hans gud mon død. Mon nogen betaler ham for at stå der og tale? Måske kan han ikke finde andet, end dette meget rutinemæssige job.

Sjov nok viser han i denne elendighed stadig talent, han kan tale de unges sprog, men træg forbliver han.

Sammendrag

De udtaler mange sandheder, men deres liv synes ikke kristelige. Hvorfor er de så trætte? Hvorfor er de så uinspirerede ud i det de gør?

Hvad er det for byder, der trætter dem? Hvilke byrder kan trætte mænd, der knap har rundet deres fyrretyvende leveår?

Der må være noget særligt galt med disse byrder!

Og ikke kun de, som prædiker er trætte det er jeg også. Jeg prøver jo bare at finde ud af, hvad de taler om. Jeg prøver at lytte til, om det er sandt. For hvorfor skulle jeg bare stole på disse for mig fremmede prædikanter.

Sekt eller kirke? – jeg måtte tilføje dette afsnit

På webadressen http://www.pinsekirken-esbjerg.dk/sider/sider.asp?id=11, kommer pinsekirken selv ind på dette spørgsmål. Jeg citerer sort på hvidt..

Jehovas Vidner er en sekt”de fleste sekter nævner ofte en af de andre sekter, for at vise, hvad der er en sekt. Og aflede opmærksomheden fra ens egne uundgåelige sekteriske træk.

Det enkelte medlem af en PinseKirke kan frit melde sig ud uden nogen form for "forfølgelse".” - dette påstår de fleste sekter også. Hvad der så sker i praksis kan være ganske anderledes, men man vil vel gerne hjælpe andre mennesker til det, man synes er bedst for dem.

En PinseKirke er ikke en sekt men derimod en kirke der bygger sin tro og lære på bibelens ord.” - det samme siger sekter som fx Jehovas vidner og Kristi Kirke. Det er en sjov ide at skulle bygge på bibelen. Det gjorde den første kirke jo ikke, den havde jo ikke det Nye testamente, men valgte at bygge dette testamente.

Pinsekirken er ikke en sekt. Pinsekirken er ikke en sekt. Pinsekirken er ikke en sekt. Pinsekirken er ikke en sekt. Pinsekirken er ikke en sekt. Pinsekirken er ikke en sekt. Pinsekirken er ikke en sekt. - Tror i mon på det nu?

- Da dette er en karismatisk frikirke vurderes risikoen for at ledelsen vil anvende trusler på liv og frelse for høj. Disse trusler ses oftest anvendt overfor medlemmer, der ikke er fuldt lydige overfor ledelsen.

Tom Hedriksen anno 2004, rettet 11. september 2004 af Viggo