Vandre alene rundt i kirkeindustrien

- Advarsel: følg ikke mit eksempel, det vil blot medføre endnu mere smertefyldthed og ødelæggelse. Jeg har hængt mig op i kirkeindustriens kringlede krogveje.

I denne industri er der alt fra små kræmmerboder til store supermarkedskæder, her er alt, hvad ”hjertet” kan begære. Men når man vandrer rundt fra kræmmer til kræmmer og åbner sit hjerte, når man går rundt fra bod til bod, da bliver kun bod. Og kærligheden synes langt, langt borte, kan den udholde og overleve denne afskyelige industri.

Langt inde i denne vandring sortner øjnene, for her er næsten ikke noget lys og hæver man en fakkel, da slås man ned bagfra. Man vågner op i den sorte rendesten med smagen af blod mellem de resterende tænder.

Industrien er som en kristus vendt på hovedet, den sandhedssøgende udvises og den som forbliver stående på hovedet for industrien fastholdes.

At vandre rundt her ensom og alene må være den farligste mentale øvelse, der findes. Manipulationens mestre møder du igen og igen, de er iklædt pæne kirkeuniformer og de arbejder sammen i hold. De vil dit bedste, altså, hvordan du passer bedst ind i industrien. Det farligste er, at de ikke engang selv er bevidste om, at det er bedrag, de indgyder dig.

Redaktøren 27. september 2004