TV-program

Et første forslag til en praksis kunne da være at reducere forbruget af radio og fjernsyn kraftigt. Vi drister os ikke til at håbe på en fuldkommen livsførelse, men en, der mindsker mediernes eneråden. Der er fx intet i vejen for at høre nyheder eller følge interessante, seriøse programmer, der kan berige os intellektuelt eller åndeligt. Dét, vi skal holde op med, er at forfalde til fjernsynsforbrug på en måde, der får os til at sidde, slappe, holdningsløse og klistrede til skærmen i vores lænestol, mens vi passivt labber alt det, der strømmer imod os derfra, i os. […]

Den tavshed, der opstår, når støjen fra verden via massemedierne hører op, bør vi fylde ud med noget positivt. Bønnen er næring for sjælen men vores intellekt har også behov for næring; for det er netop menneskets intellekt, der i vore dage nedbrydes af den ustandselige støj, der møder os fra fjernsyn, radio, ugeblade osv. Vi foreslår følgelig ikke alene en rent åndelig indsats, men også en intellektuel anstrengelse. Hvor mange store værker, hvor mange fremragende frugter af menneskets tanke, fantasi og ånd går vi ikke glip af i vore liv – slet og ret fordi det er så meget lettere for os, når vi kommer hjem fra arbejde og er fysisk og psykisk udmattede, da at trykke på TV-knappen eller dumpe ned i i ét eller andet ugeblads absolutte tomhed.

Tænk, hvis vi forberedte os et program for livsførelsen; tænk, hvis vi på forhånd lavede en liste med bøger, vi skulle have læst. Det behøver ikke alt sammen være "religiøse" bøger; det er ikke meningen, alle og enhver skal være teologer. Og i øvrigt er der masser af implicit "teologi" i nogle af litteraturens store værker. Kirken velsigner alt, hvad der beriger vores intellekt, alt, som er et autentisk resultat af menneskets skabende ånd; alt dette kan have åndelig værdi, hvis vi behandler det rigtigt.

Artiklen er inspireret af denne artikel.

Torko Dos 10. november 2004